Forside Juletræer og Pynt Oplevelser Historien Galleri Åbningstider Hvor

Historien om Julebutikken i Gurre

Vores familie har de sidste 45 år drevet juletræssalg i området omkring Gurre, og har befundet sig på nuværende adresse de sidste 33 år.
Det startede med brødrene Jan og Søren, men nu er hele familien involveret i juletræessalget. Jan og Søren startede i sin tid på pladsen foran deres forældres hus med nogle enkelte træer - nu er der mange flere træer, alt til dekorationer, gløgg og æbleskiver, julestue og oplevelser til hele familien. 

Mange familier har fuldt os trofast i alle årene og kommer stadig nu sammen med børn og børnebørn.

Vi lægger vægt på kvalitet og tager selv rundt i Nordsjælland og håndplukker vores træer.
De fældes midt i november og helt frem til juleaften, derfor vil vi altid have friske træer til rådighed. 

Siden 2009 har det også været muligt her hos os at fælde sin ædelgran selv, på vores store fældselv område.

I 1990 startede vi en stadeplads op i Prøvestenscenteret i Helsingør, hvor vi hvert år sørger for at skabe en lille skov med små stier på det store torv. Her kan man nemt kigge forbi i forbindelse med juleindkøbene.

Blandt trofaste kunder befinder sig mange lokale institutioner og virksomheder. Vi har hvert år besøg af børnehaver og skoleklasser, der nyder at kigge på vores mange dyr.


   
;
Julebutikken i Gurre :: Rødegårdsvej 27 :: Gurre :: 3000 Helsingør :: telefon:  21 26 36 35